EU opjusterer unionens hvedelager – det er næppe sidste gang

Af: Steen Jakobsen, sj@minagro.nl

Resumé af dagens nyhedsbrev:

EU opskriver slutlageret for indeværende sæson - 2022/23 - men er det nok?

EU er i en penibel situation i de her tider. På den ene side er EU nødsaget til at stå op for Ukraine og den krig Rusland har sat gang i, i landet. På den anden side har vi en række EU-lande, der grænser op til Ukraine hvor korn, afgrøder og landbrugsprodukter som sådanne strømmer ind. Det betyder, at lande som Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet har alt for meget korn på lager. De kommer næppe til at løbe tør lige foreløbigt. Disse lande er i forvejen meget afhængige af økonomisk hjælp fra EU. Derfor har de nu indviliget i at indgå en aftale med EU og Ukraine om fortsat at tillade leverancer af i særdeleshed korn. Omend de nok godt kunne være foruden.

Den krigeriske russiske invasion af Ukraine har haft store konsekvenser for europæisk landbrug. De ukrainske havne er lukket ned ved Sortehavet. Selvom en lille korridor er åbnet op for leverancer af ukrainsk korn, så er det langt fra i mængder, som normalt. I stedet går den ukrainske eksport ind i Europa via tog, lastbiler og skibe på floden Donau.

Kornet fra Ukraine går til Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet. Og det er de ikke glade for i de pågældende lande. De har ganske enkelt ikke kapacitet til at lagre de ukrainske afgrøder

Derfor opskriver EU deres lagerestimat for indeværende sæson med hensyn til hvede for sæsonen 2022/23 til 19,6 millioner tons. I sidste måned lød slutlagerestimatet for hvede på europæisk plan på 18,1 millioner tons. Det nye estimat å 19,6 millioner tons hvede må vi forvente opskrevet yderligere. EU ønsker ikke at chokere markedet for meget og derfor er det nok blot første opjustering i en række af flere.

De ukrainske kornleverancer ind i Europa er grunden til det prispres vi har været vidner til for hvede på MATIF-børsen i Paris. Med en forestående europæisk hvedehøst og med krigen, der fortsat finder sted i Ukraine, er det også svært at se hvedeprisen skal til at stige ligeforeløbigt.

Læs videre under grafen.

MATIF Hvede

I sidste uge indgik EU og Ukraine en aftale, der igen tillader leverancer af ukrainske afgrøder til EU lande

De lande der grænser op til Ukraine er naturligvis ikke interesseret heri. Som et plaster på såret vil EU give 100 millioner euro i støtte til de lande, der modtager de ukrainske afgrøder. Det er dog næppe et plaster der hjælper. Men de pågældende lande er i forvejen dybt afhængige af økonomisk støtte fra den vestlige verden og derfor kan de ikke gøre andet, end at følge de retningslinjer, EU udsteder for dem. S

Så længe krigen fortsætter i Ukraine, må vi forvente at ukrainske afgrøder primært vil gå ind i Europa og ikke ud af de ukrainske afskibningshavne ved Sortehavet. Leverancer der ellers normalt blev afskibet til lande i Afrika og Mellemøsten.