Er aktierne i USA for dyre?

Det amerikanske aktiemarked fastholder de nye kursrekorder, der blev en realitet forleden. Så kan man gøre sig sine tanker om hvorvidt vi står overfor et amerikansk aktiemarked, der reelt set er det værd, som kursgrafen fortæller os lige nu. Det er yderst tvivlsomt, især efter det 2021 vi har været igennem, hvor verden er blevet en hel andet og hvor verden i hvert tilfælde ikke er blevet rigere på økonomi. Men så længe at pengetrykkeren kører på højtryk og så længe at vi står med en negativ rente, hvor ryger pengene så hen. De ryger ind i aktiemarkedet, der er det bedste alternativ for almindelige investorer til at placere deres kapital, som de selvsagt ikke vil betale negativ rente for. Aktiemarkedet er med andre ord blevet manipoleret op. På et tidspunkt kommer straffen – men indtil videre tyder det altså på, at blandt andet det ledende amerikanske aktiemarked, skal fastholde bruddet over historiske rekorder fra før coronakrisen.

Handelsstrategi

Aktuel kurs er: 3.663 dollar

S&P500 er fortsat i op-trend og slår i indeværende uge atter nye kursrekorder. Det tekniske kursmål for S&P500 ligger nu helt oppe i området omkring 5.000 dollar, hvis det aktuelle brud op over 3.600 dollar holder.

Teknisk analyse

Da pandemien begyndte ved årets begyndelse havde det ledende amerikanske index S&P500 netop ramt et nyt historisk toppunkt ved godt 3.400 dollar. Den efterfølgende coronapanik fik indexet i USA ned til et lavpunktblot få uger derefter i 2.550 dollar. Efterfølgende er det igen gået op og S&P500 slår netop nu ny rekord med en aktuel pris på 3.663 dollar. Dermed fastholder det amerikanske S&P index bruddet op over det psykologisk modstandsniveau ved 3.600 dollar. Umiddelbart – rent teknisk, betyder det, at S&P500 nu har frembragt en teknisk formation, der indikerer, at næste mål ligger helt oppe i underkanten af 5.000 dollar.

Det amerikanske aktiemarked ser med andre ord stærkt ud. Det kan godt virke mærkeligt med den situation vi står overfor i virkeligheden. Men ikke desto mindre er det tilfældet. Om opturen fortsætter i det uendelig på aktiemarkedet tvivler jeg dog på og der kommer nok snart en dyr regning, der skal betales, hvilket vi som det første kommer til at se på aktiemarkedet.

Første reelle støtteniveau for op-trenden ligger nu nede ved den bund, der blev skabt for godt en måned siden ved 3.209 dollar. Et brud herunder vil i givet fald være et tegn til, at S&P500 og dermed det amerikanske aktiemarked vil kunne gå tilbage i ned-trend. Derfor vil et brud under 3.209 dollar frembringe et generelt signal til salg af S&P500 og aktier generelt set.

Der er dog ikke meget der tyder på nedtur i det amerikanske aktiemarked for tiden. I det mindste ikke når vi kigger på kursgrafen for S&P500 og heller ikke hvis vi kigger på de tekniske indikatorer, der udviser et kraftigt stigende momentum i opadgående retning. Sundhedskrise eller ej – det peger opad på aktiemarkedet for tiden.

Ugegraf