Deprecated: Methods with the same name as their class will not be constructors in a future version of PHP; newsletters_s2member has a deprecated constructor in /var/www/www.minagro.dk/www/wp-content/plugins/newsletters-s2member/s2member.php on line 32
S&P500: Fare for at nedturen på aktiemarkedet for alvor starter – minAGRO

S&P500: Fare for at nedturen på aktiemarkedet for alvor starter

Det amerikanske aktie-index S&P500 står i denne uge overfor en afgørende beslutning for retning i den kommende tid.

Torsdag og fredag sætter repræsentanter fra USA og Kina sig til forhandlingsbordet, for at finde en løsning på den 15 måneder lange handelskonflikt de to lande imellem. Udfaldet af mødet bliver alt afgørende for aktiemarkedernes fremtid verden over. Bliver der tale om en løsning på konflikten, så vil aktiemarkedet vende nu næsten en måned med overordnet nedtur til en ny optur. Hvis der derimod ikke kommer en aftale på bordet, så står vi tværtimod med en reel risiko for et kollaps på aktiemarkedet.

Aktiemarkedet vil således ikke kunne kapere både en handelskrig mellem USA og Kina, såvel som den nye handelskrig, som Donald Trump forleden skød i gang mellem USA og Europa.

Handelsstrategi

Aktuel kurs: 2.921 dollar

Anbefaling: Sælg (short)

Jeg tog forleden igen en short i S&P500 på bruddet under 2.950 dollar med mål nede ved 2.314 dollar. Det salg og dermed min short er intakt den dag i dag. Næste salgssignal fremkommer ved brud under 2.855 dollar. Målet for mit salg har jeg ved 2.300 dollar. Købs og tabsstop har jeg lagt lidt over gammel kursrekord fra forleden i 3.030 dollar. Da usikkerheden lige nu er stor, vil jeg stadig mane til forsigtighed med investering i aktier også selvom S&P500 skulle gå op og bryde gammel kursrekord fra forleden i 3.030 dollar.

Teknisk analyse

Kigger vi på det store amerikanske aktie-index S&P500, så har vi for fjerde uge i træk at gøre med et aktiemarked, der er i rødt. Nedturen har endnu ikke været kraftig, men det kan potentielt blive tilfældet, hvis der ikke kommer en handelsaftale mellem Kina og USA i hus inden ugens udgang. For præcis en uge siden var S&P oppe og tangere gammel kursrekord ved 3.030 dollar. Den opadgående test blev dog afvist og i sidste uge betød det, at S&P500 for en kort bemærkning var nede og ramme et bundniveau i 2.855 dollar.

Selvom S&P500 nu handler en anelse højere til 2.921 dollar, så er det for tidligt at konkludere, at S&P500 nu er færdig med at falde. Især hvis vi på basis af ugegrafen tager de tekniske indikatorer, RSI og MACD, med i betragtning. Begge indikatorer har siden april måned i år udvist svagt faldende tendens, til trods for at S&P500 og dermed det amerikanske aktiemarked generelt set, har holdt sig godt oppe. Dette er et forvarsel om, at en ny stor nedtur ligger forude. Det er så spørgsmålet om, hvornår nedturen sætter ind, hvis den gør det. Måske bliver det allerede fredag, eller i starten af næsten uge.

I nedadgående retning er der i første omgang lidt støtte til S&P500 ved bunden fra sidste uge i 2.855 dollar. Et brud her under vil signalere, at nedturen rent teknisk sætter ind. Derfor vil et brud under 2.855 dollar frembringe et signal til salg. Man kan dog godt argumentere for at satse på et salg og en nedtur allerede nu, da det er hvad de tekniske indikatorer allerede taler for. Samtidig er det nemt at sætte et tabsstop ind for et salg og dermed en short i det amerikanske index. Stoppet kan således sættes allerede ved brud over toppene fra forleden og gamle kursrekorder i 3.030 dollar. Det første mål for en nedtur vil jeg sætte nede ved bunden fra årsskiftet ved 2.300 dollar.

Selvom det skulle blive til en optur og selvom S&P500 måske skulle bryde op over gamle kursrekorder ved 3.030 dollar, så vil jeg afholde mig fra at gå i køb, så længe de tekniske indikatorer taler for nedtur, hvilket de som nævnt i den grad gør. Ydermere ligger S&P500 og handler på et yderst højt kursniveau, hvilket gør at risikoen i nedadgående retning er langt større end potentialet er i opadgående retning.

Ugegraf